Vores kager i din branche
Velkommen til en verden af kager og desserter. Hos Dina Food finder du lækkerier til enhver lejlighed. Vi har specialiseret os i kager og desserter på frost.
Vores sortiment består hovedsageligt af produkter, der blot skal tø op og derefter er de klar til servering.
Hotel, café og restaurant
Dine gæster forventer at kvaliteten er i top, og du ønsker at give dem en perfekt café-, restaurant- eller hoteloplevelse, hvor du ikke går på kompromis med kvaliteten. Når der er travlt i køkkenet, og måske mangel på personale, er det vigtigt at desserter og søde sager lever op til den højeste standard. Vores sortiment gør det nemt for dig at anrette i forvejen og opbevare på køl. Vi tilbyder udskårne gourmet café kager, klassiske tærter, traditionelle desserter og portionskager til kage-tapas, eftermiddagskaffe, brunch, take-away, ud-af-huset menuer og måltidsløsninger. Med kager og desserter fra Dina Food er det nemt, hurtigt og tidsbesparende at fremtrylle lækre og søde smagsoplevelser, på menukortet til din restaurant, café eller hotel.
Institution - kantinedrift, storkøkken & plejehjem
Du arbejder i den offentlige eller private sektor, f.eks. i et storkøkken, skolekøkken, kantine eller plejehjem. Der er ofte travlt i køkkenet og personalemangel gør det ind i mellem svært at holde tiden og kvaliteten på rette niveau. Du ønsker at servere det allerbedste og har fokus på at undgå madspild. Dina Food tilbyder populære roulader, velkendte skærekager, bradepandekager og bakkekager, der nemt kan skæres i det antal der skal bruges, så du undgår madspild. Servér evt. de udskårne portioner med lidt fløde eller is, og du har en meget nem, lækker og hurtig dessert. Vi har også herlige flødelagkager og små bløde delikatesser til beboere på plejehjem, som skal have lidt sødt til kaffen, eller daddel- og havrekager uden tilsat sukker som et lækkert alternativ. Det er meget nemt at gøre kager fra Dina Food klar til servering, og der er et meget lille tidsforbrug for dig og dit personale i håndteringen.
Konference- og mødeforplejning
Du står for konference- og mødeforplejningen til danske og internationale gæster. Smagsoplevelsen og kvaliteten skal være den allerbedste, også selvom der er travlt i køkkenet og du evt. mangler personale. Vi har et stort udvalg af portionskager, minikager, populære roulader, velkendte skærekager, og daddel- og havrekager uden tilsat sukker. Vores sortiment vil fungere fremragende som kage-tapas, kagebuffet, til kaffepausen, til frokost, brunch, møde, event, kantine, storkøkken og institution. Samtidig undgår du madspild, da vores single pack kager giver dig mulighed for, kun at optø det antal du skal bruge på selve dagen. Med kager fra Dina Food kan du og dit personale nemt og hurtigt servere lækre og indbydende kager til konferencegæster og møde- og kursusdeltagere.